Går du og overvejer at blive selvstændig? Så læs med her, hvor du får en nem tjekliste, du kan følge, så du er sikker på, at du kommer godt fra start i din egen virksomhed.
Du bliver klogere på:
- Forretningsplan: Sæt en klar retning
- Din virksomheds navn: Få styr på reglerne
- Virksomhedstype: Hvad skal du vælge?
- Bogholderi og regnskab
- Forsikringer: Hvilke er lovpligtige?
- Hvad det koster at starte et firma
- Løn som selvstændig
- Dagpenge som selvstændig.
Ved opstart af virksomhed er der mange ting, du skal tænke over og have styr på. Men fortvivl ikke, det kan sagtens lade sig gøre. Du skal blot holde tungen lige i munden og gøre dit forarbejde ordentligt. Så har din nye virksomhed de bedste forudsætninger fra start af.
Forretningsplan: Sæt en klar retning
Det er vigtigt, at du har lavet en plan, inden du starter din egen virksomhed. Den nemmeste måde at sikre, at du har tænkt på alting, inden du starter en ny virksomhed, er at lave en forretningsplan. Forretningsplanen guider dig gennem alle de områder, du skal have styr på.
Først og fremmest skal du finde ud af, om din idé er god. Og hvordan gør du så egentlig det? Du skal undersøge markedet for lignende produkter eller ydelser, så du kan se, om din idé er unik. Du kan undersøge, om du kan få patent for din idé, og du kan søge sparring hos andre med relevant viden, fx ivækst.dk eller grupper på de sociale medier.
Det er også rigtig vigtigt, at du kender markedet, før du går i gang med at sælge og markedsføre dit produkt eller din ydelse. Det betyder, at du skal undersøge konkurrenterne og dine kommende kunder. Hvis ikke du ved, hvem du skal sælge til, bliver det svært at markedsføre sig overfor dem.
Du kan læse mere detaljeret om forretningsplaner her.
Din virksomheds navn: Få styr på reglerne
Når du skal vælge din nye virksomheds navn, er det vigtigt, at det er unikt. Der er nogle regler og muligheder, du skal være opmærksom på, når du skal finde dit firmanavn.
Hvis du skal finde navn til din personligt ejede virksomhed, fx en enkeltmandsvirksomhed, så kan du få lov til at navngive virksomheden stort set lige det, du vil. Det kan fx være dit eget navn. Du må dog ikke benytte betegnelsen anpartsselskab, aktieselskab mv.
Hvis du derimod vil starte et selskab, er der nogle andre regler for navngivning. Én regel er, at selskabsformen altid skal indgå i navnet, fx “Amandas Pizza ApS”. Det er også vigtigt, at din virksomheds navn adskiller sig tydeligt fra navnet på andre virksomheder, der er registreret i CVR. Og navnet må heller ikke kunne vildlede, så din virksomhed hedder noget, der ikke har noget med aktiviteterne i virksomheden at gøre.
NB! Er navnet allerede taget? Det kan du tjekke her. Du skal også huske at undersøge om domænet er ledigt, så du kan få lavet en hjemmeside til navnet. Det kan du tjekke her.
Virksomhedstype: Hvad skal du vælge?
Du skal vælge, om du vil have en personligt ejet virksomhed eller et selskab. Men hvad er forskellen? Har du en personligt ejet virksomhed, så hæfter du personligt for din virksomheds forpligtelser. Ejer du derimod et selskab, hæfter du kun for det beløb, du skyder ind i selskabet.
Personligt ejet virksomhed
Ønsker du at starte en personligt ejet virksomhed, kan du enten vælge en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab (I/S). Den eneste forskel, der er mellem de to virksomhedstyper er, at du er én ejer i et enkeltmandsvirksomhed og to ejere i et interessentskab.
Hvad er personligt ejede virksomheder defineret ved?
- Personlig hæftelse (I/S har også solidarisk hæftelse)
- Ingen stiftelsesgebyrer
- Ingen krav til startkapital
- Kan ikke eje noget i andre selskaber
- Fungerer ikke som en selvstændig juridisk enhed
- Kan ikke overdrages til andre.
Den her type virksomhed er en nem måde at starte op på som selvstændig.
Selskab
Vil du starte et selskab, så kan du vælge mellem et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S). Der stilles større krav til opstart af denne type af virksomhed.
Hvad er selskaber defineret ved?
- Begrænset hæftelse (ejerne hæfter kun for deres indskud)
- Stiftelsesgebyr på 670 kr. + advokat eller revisor til stiftelse
- Krav til startkapital: 40.000 kr. i et ApS eller 400.000 kr. i et A/S
- Kan have flere ejere
- Kan eje anparter og aktier i andre selskaber
- Er forpligtet til at indlevere et årligt regnskab
- Fungerer som en selvstændig juridisk enhed.
I et selskab skal du også huske at få styr på ansættelseskontrakt, ejeraftale eller direktørkontrakt alt efter, hvordan ejerkredsen er sammensat.
Hvad skal du så vælge?
Det kan være svært at sige, hvad der er det bedste valg for dig, da det kommer an på din situation. Men det er dog vigtigt at bemærke, at du som ejer er væsentligt bedre stillet i et selskab end i en personligt ejet virksomhed. Dog skal du også have flere penge op ad lommen til startkapital.
Valget er derfor en afvejning af de forskellige faktorer. Mange starter med en personligt ejet virksomhed, og så kan virksomheden altid omdannes til et selskab senere hen, hvis du får behov for mere sikkerhed.
Vi har skrevet en udførlig guide, der handler om de forskellige virksomhedstyper. Den kan du dykke ned i her, hvis du har brug for yderligere viden om emnet.
Bogholderi og regnskab
Som selvstændig nystartet virksomhed er det vigtigt, at du holder styr på dine udgifter og indtægter - og du skal huske at indbetale moms og SKAT til Skattestyrelsen. Hvis ikke du har styr på dit bogholderi fra starten, kan du komme galt afsted og få bøder.
Du skal derfor sørge for, at din bogføring overholder de krav, der er i bogføringsloven. Du kan enten selv bogføre i et regnskabsprogram, eller du kan få en revisor eller bogholder til at gøre det for dig, hvis ikke du føler dig tryg i det selv.
Dit årsregnskab skal også leve op til den lovgivning, der er på området. Kravene afhænger af din virksomhedstype og regnskabsklasse. Jo større en regnskabsklasse din virksomhed tilhører, jo større krav er der til regnskabet.
Dine bilag og kvitteringer er også super vigtige at gemme, da de er dit bevis for, at din bogføring er lavet korrekt og efter lovgivningen. Hvis SKAT udtager dit regnskab til tjek, og du ikke har styr på dine bilag, river de bødeblokken frem - og det kan i værste tilfælde føre til, at din virksomhed bliver tvangsopløst.
Forsikringer: Hvilke er lovpligtige?
Ved opstart af virksomhed er der nogle forskellige forsikringer, du skal være opmærksom på. Det er vigtigt, at du har styr på dine forsikringer, hvis uheldet skulle være ude.
Særligt én forsikring - arbejdsskadeforsikringen - er vigtig at have styr på, den er nemlig lovpligtig, hvis du har et selskab eller har ansatte i din virksomhed. Forsikringen er altså også lovpligtig for dig selv som ejer af fx et ApS, selvom du ikke får udbetalt løn fra virksomheden eller har andre ansatte.
Har du derimod oprettet en personligt ejet virksomhed, fx en enkeltmandsvirksomhed, er det frivilligt om du vil tegne arbejdsskadeforsikringen. Det er dog altid en god idé at have, da det ikke er selskabsformen, som afgør, om du pludselig skulle komme ud for en arbejdsskade.
Andre forsikringer, der er gode at have styr på er fx en brandforsikring, hvis din virksomhed ligger i fysiske lokaler og en bilforsikring, hvis du har en bil. Nogle forsikringer er også afhængige af din branche, så det er altid en god idé at undersøge kravene til forsikringer ved opstart af virksomhed.
Hvad koster det at starte et firma?
Det er svært at give en fast pris på, hvad det koster at starte en virksomhed. Det kommer bl.a. an på hvilken type af virksomhed, du starter - og hvilken udbyder du vælger til fx regnskabsprogram. Vi gennemgår nogle af de udgifter, der er i forbindelse med opstart af virksomhed her.
Stiftelsesgebyr
Vælger du at starte en personligt ejet virksomhed, fx enkeltmandsvirksomhed eller I/S, er der ikke noget stiftelsesgebyr. Den type virksomhed kan du altså starte op gratis.
Starter du et selskab, fx et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S), skal du betale et obligatorisk stiftelsesgebyr på 670 kr. til Erhvervsstyrelsen.
Hjælp til opstart
Mange selvstændige vælger at få hjælp til at oprette deres firma, så du kan være sikker på, at stiftelsen og registreringen sker helt korrekt fra start af. Det et typisk en revisor eller en advokat, der kan hjælpe dig med oprettelsen af din nye virksomhed.
Skal du have hjælp til at starte en personligt ejet virksomhed koster det typisk mellem 500 og 1.000 kr. Skal du derimod have hjælp til at starte et selskab koster det typisk mellem 1.000 og 2.000 kroner, da arbejdet er det mere komplekst.
Erhvervskonto
Når du starter din virksomhed, skal du også have en bankkonto, hvor dine udgifter og indtægter kan registreres. Hvorvidt den konto skal være en decideret erhvervskonto afhænger af din virksomhedstype.
Hvis du har en personligt ejet virksomhed er der ikke et krav til, at du skal have en erhvervskonto. Det betyder dog ikke, at du ikke skal have en konto tilknyttet din virksomhed - fordi det skal du. Men du kan i nogle tilfælde bruge en privatkonto til det. Det er ikke alle banker, der siger okay til, at du bruger en privatkonto til erhverv - så det skal du undersøge, inden du vælger, så du har styr på dine muligheder.
Starter du et selskab, skal du have en erhvervskonto tilknyttet. Og prisen på sådan en ligger typisk mellem 0 og 5.000 kr. om året. Her anbefaler vi også, at du undersøger markedet og finder den bank, der kan tilbyde dig det bedste match.
Forsikringer
Hvilke forsikringer du skal have afhænger typisk af din branche og virksomhedssituation. Det er dog vigtigt, at tænke forsikringer med ind i dit budget, når du skal finde ud af, hvad det koster at starte en virksomhed.
Men som tidligere nævnt, er der især én forsikring, der er vigtig at huske - og det er arbejdsskadeforsikringen, som er lovpligtig hvis du har et selskab eller ansatte. Arbejdsskadeforsikringen koster typisk 1.800 kr. om året pr. person.
Regnskabsprogram
Bogføring og regnskab er en vigtig del af at starte en ny virksomhed. Der er en del regler, som skal overholdes - og det er vigtigt, at du har styr på det fra starten af. Du skal derfor finde ud af, hvilket regnskabsprogram du vil bruge til din daglige bogføring.
Der er mange forskellige regnskabsprogrammer i Danmark, så der er lidt af hvert at vælge imellem. Hvis du ønsker at bogføre selv, kan du se på regnskabsprogrammer som Billy, Dinero og e-conomic, hvor prisen ligger omkring 200 kr. om måneden. Hvis du ikke ønsker at gøre det selv, men stadig have det samlede overblik og en fast månedlig pris, kan du vælge at se på Meneto - som er en alt-i-en regnskabsløsning.
Bogføringshjælp
Er du glad for tal og har styr på begreber som debet og kredit? Hvis dit svar er nej, så tøv ikke - der er rigtig mange selvstændige, som ikke er glade for bogføring, og derfor vælger at hyre nogle til at lave det for dem.
Du kan vælge at hyre en bogholder, revisor eller en online løsning til at holde styr på dit bogholderi. Det koster typisk i omegnen af 6.000 kr. om året at få hjælp til bogføring - afhængigt af hvor mange bilag du har, og hvor komplekst dit regnskab ellers er. Så vi anbefaler, at du undersøger markedet for at finde den helt rigtige løsning, der passer til både dit behov og budget.
Hjemmeside
99% af alle selvstændige, der starter en ny virksomhed, skal bruge en hjemmeside. Prisen på din hjemmeside afhænger af, hvad målet med din hjemmeside er. Skal det blot være en simpel informationsside, eller vil du også bruge din hjemmeside til at skaffe flere kunder? Skal det være muligt at integrere din hjemmeside med en webshop eller lignende?
Priserne på en ny hjemmeside ligger typisk mellem 3.000 og 30.000 kr., hvilket varierer fra den helt simple model til den mere professionelle hjemmeside.
Løn som selvstændig
Løn er ofte noge af det, der kan være svært at finde rundt i som selvstændig. Fordi hvordan beregnes lønnen, og hvordan skal den egentlig udbetales? Og er der nogle særlige regler, du skal være opmærksom på? Hvordan du skal håndtere løn afhænger af din virksomhedstype.
Hvis du starter en personligt ejet virksomhed, svarer din private økonomi til din virksomheds økonomi. Det betyder, at du ikke skal udbetale decideret løn til dig selv, men du derimod blot kan hæve penge fra virksomheden løbende - hvis du har penge nok på kontoen efter moms, skat mv. Du bliver ikke beskattet af det, du hæver, men derimod af din virksomheds overskud. Så har du fx et overskud på 400.000 kr. ved udgangen af året, bliver du beskattet af pengene på samme måde, som du ville blive beskattet som almindelig lønmodtager - altså med din personlige skattesats (med mindre, du bruger VSO).
Skal du starte et selskab? Så må du ikke hæve penge løbende fra virksomheden til dig selv. Du skal derimod vælge at udbetale almindelig løn til dig selv eller udbytte. Hvis du skal udbetale løn til dig selv, skal du registrere din virksomhed som arbejdsgiver på virk.dk - og så laver du ellers en helt almindelig lønseddel, fx gennem et lønsystem. Du kan også vælge at udbetale udbytte, hvor du som ejer får en del af virksomhedens overskud udbetalt.
Du kan læse mere om løn som selvstændig her.
Dagpenge som selvstændig
Er du lidt tøvende med at tage skridtet og blive selvstændig, fordi du er bange for resultatet? Hvad nu hvis du ikke kan tjene penge på din virksomhed? Tøv ikke. Du har stadig et sikkerhedsnet under dig, når du går dine egne veje.
Du kan faktisk modtage supplerende dagpenge, mens du tager de første spæde skridt i din virksomhed, hvis du overholder nogle bestemte regler. Er din virksomhed en bibeskæftigelse, kan du som udgangspunkt modtage supplerende dagpenge i 30 uger. Du kan læse en step-by-step-guide til opstart af virksomhed under ledighed her.
Opstart af virksomhed: Er du klar på at tage næste skridt?
Føler du dig klar til at tage det næste skridt og starte din egen virksomhed? Så smut ind forbi www.virk.dk og få oprettet et CVR-nummer. Det kan du gøre her.
Vil du vide endnu mere om opstart af virksomhed, har vores gode venner hos Billy skrevet en udførlig guide, du kan følge.
